Hypnose er mange ting
Hypnose er en øget tilstand af modtagelighed, hvor du er åben for forslag om forandring.
Hypnose er et redskab, der hurtigt og effektivt kan hjælpe dig med at løse problemer og bryde negative vaner og/eller handlemønstre.
Vidste du, at de fleste mennesker faktisk er i hypnose flere gange dagligt!
Du kender sikkert til, at falde i staver når du læser en god bog eller ser en god film! Du er helt opslugt af handlingen og mister tidsfornemmelsen.
Eller, når du er ude at køre og pludselig konstaterer, at du er nået frem, uden at kunne huske detaljerne fra køreturen. Det kan også være, at du går og kigger efter din mobiltelefon eller dine nøgler, uden at kunne få øje på dem og så ligger de ”pludselig” på bordet lige foran dig. Det er alle eksempler på en naturlig hypnosetilstand, som du oplever hver eneste dag.
Så hvad er hypnose? Når du er i hypnose, bliver dine kreative, emotionelle ressourcer fokuseret. Derfor er hypnose så effektivt til, hurtigt at lave positive forandringer i tanker, følelser, vaner og adfærd.
Du sover ikke, når du er i hypnose. Men du vil opleve, at befinde dig i en behagelig afslappet tilstand, som samtidig tillader dig at være dybt fokuseret.
Hypnose handler om fokus, koncentration, tillid og samarbejde. Hypnose er ikke farligt, og der er ingen negative bivirkninger ved hypnose.
Fejlagtige antagelser om hypnose
Rigtig mange forbinder hypnose med noget mystisk, og har opfattelsen af, at man i hypnose enten sover eller er i dyb trance. At man mister kontrollen og derved er underlagt hypnotisøren, som kan få dig til at sige eller gøre ting mod din vilje.
Det er en naturlig- og fejlagtig opfattelse, som mange har fra tv og showhypnose.
Ved showhypnose bringer hypnotisøren en, eller flere deltagere, i hypnose og får derefter vedkommende til at lave nogle forskellige sjove ting til stor morskab for publikum. Hypnoseshow er ren underholdning og hypnotisøren vælger altid en eller flere deltagere til scenen, som er højt hypnotiserbare, og som samtidig har lyst til at være med på legen.
Fakta om hypnose
- Du mister ikke kontrollen
- Du sover ikke
- Du kan ikke forblive permanent i hypnose
- Dine sanser skærpes under hypnose
- Du husker alt hvad der er sket
- Ingen kan hypnotisere dig mod din vilje
- Hypnose er en normalt forekommende tilstand
- Det er kun muligt at ændre det, du selv ønsker at ændre
Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til mig, så vi sammen kan få afklaret, om hypnose er noget for dig.