Hvad er mindfulness
Mindfulness er en mulighed for at skabe indre ro, opnå en bedre koncentrationsevne, samt få større selvindsigt og selvregulering.
Vi kommer som voksne let til at undervurdere, hvor stresset den nutidige barndom/ungdom kan være. Rigtig mange børn lever med store bekymringer omkring familie, venner og om fremtiden.
Stress rammer ikke kun voksne – rigtig mange børn udviser stresssyptomer, såsom hovedpine, ondt i maven, koncentrationsbesvær, søvnproblemer m.v.
Mindfulness kan hjælpe børn og unge med at sætte deres problemer i perspektiv, ved at tilbyde dem en større forståelse af, hvad der foregår i deres indre- & ydre verden.
Børn og unge kan, gennem mindfulness træning, lære at trøste og berolige sig selv, øge opmærksomheden på deres oplevelser og at bringe en reflektiv kvalitet ind i deres handlinger og i deres forhold til andre.
Flere udenlandske undersøgelser viser, at børns eksekutive funktioner forbedres, deres empati øges og deres selvregulering øges.
Hverdagen for de fleste børn repræsenterer:
- Et alt for travlt program
- Pres i forhold til at præstere
- For meget tv/mobil/computer
- Mangel på ansigt til ansigt kontakt
- Tiltagende angst og depression
- En hjerne der er i konstant “kæmp eller flygt” tilstand
Resultatet af en sådan hverdag ses ved følgende:
Indlæringsevnen nedsættes – problemer med opmærksomhed – impulsiv adfærd – søvnbesvær – øget risiko for angst og depression – manglende sociale kompetencer.
Mindfulness kan hjælpe børn med at udvikle nedenstående:
- Øget stimulering i frontallapperne
- Bedre fokusering og koncentration
- Medfølelse
- Roligere adfærd
- Forståelse for hvordan deres hjerner fungerer
Resultat, hvis vi hjælper vores børn og unge:
De bliver bedre til at respondere på svære følelser, de udvikler en øget empati og forståelse for andre, får større selvbevidsthed, opnår bedre evne til at løse konflikter – bliver helt generelt bare gladere, sundere børn og unge, som er parate til at lære.