Særligt sensitiv eller særligt sansestærk!

Måske syntes du, lige som jeg gør, at betegnelsen “Særlig sensitiv” er negativt ladet?

Jeg vælger i hvertfald at se det som en styrke dit barn har. Derfor bruger jeg også betegnelsen særligt sansestærk, i stedet for særlig sensitiv.

Kendetegn, for særligt sansestærke børn og unge

Herunder følger nogen kendetegn ved særligt sansestærke børn og unge – måske kan du genkende en overvægt af punkterne hos dit eget barn?

• Utroligt følsomt sind, føler ting meget dybt
• Reagerer over for høje lyde, lugt og mange mennesker på et sted
• Bruger store ord I en tidlig alder
• Reagerer ved for mange stimuli – enten ved at trække sig, eller ved at blive vred/ked af det
• Kan føle hvordan stemningen er I et rum og reagerer på det
• Tager sig god tid når han/hun føler, at det er nyt eller anderledes
• Tidlig humor
• Meget intuitiv og tænker meget over livets store spørgsmål
• Dagdrømmer
• Meget følsom overfor smerte
• Mærker når tøjet kradser, tager gerne tøjet af eller skifter tøj
• Får nemt hovedpine og/eller mavepine
• Kan fornemme om andre taler sandt og reagerer på det
• Bryder sig ikke om store ændringer og reagerer med det samme
• Meget følsom overfor skældud
• Keder sig let ved længerevarende opgaver
• Ser ofte bedre måder at gøre tingene på

Personlighedstrækket:

Alle børn er sansestærke, men man anslår i dag, at cirka hvert femte barn er særligt sansestærke.

Det betyder, at de er født med et utrolig fintfølende nervesystem. De der derfor ekstra modtageligt overfor indre og ydre stimuli af enhver art. Stimuli, der samtidig bearbejdes dybere og mere nuanceret, end hos andre børn.

Forskning I USA (ved Elaine N. Aron) har vist, at ca. 30% af børnene er ekstroverte (udadvendte) mens ca. 70% er introverte (indadvente)

De særligt sansestærke børn overvældes ofte og kan have brug for at trække sig tilbage og ”fordøje” alle de indtryk, de har fået.

Denne tilbagetrækning misforstås ofte af omgivelserne.

Vi er tilbøjelige til at opfatte dem som mindre sociale – eller ”ikke sociale nok”. Eller at få signaleret til barnet, at der er noget galt med måden, de har brug for at forsvinder ind i deres egen verden på, da vi kan komme til at mistolke det som en ”autist”præget adfærd.

Vi kommer også let til at mistolke de udadvendte sansestærke børn som overvældes, så vi f.eks. kalder deres udadreagerende adfærd for ”ADHD”præget.

Det er vigtigt at fastslå, at det, at være særligt sansestærk, er et medfødt karaktertræk og derfor IKKE nogen diagnose, som barnet skal ”behandles eller udredes for”.

Dette karaktertræk kan give nogle udfordringer for barnet og omgivelserne, men i endnu højere grad også nogle meget positive, berigende og lærerige oplevelser.

Kontakt mig for yderligere oplysninger eller en helt uforpligtende snak.